Juni 2004

TNS Gallups Nyhedsbrev juni 2004
Kære læser,
Velkommen til TNS Gallups nyhedsbrev "Fra information til viden".
Kravene til analyseinstitutterne om til stadighed at udvikle og raffinere sine metoder, formidling og rådgivning har aldrig været større end nu - i en tid med stigende internationalisering, ændrede markeder og nye forbrugs- og medievaner.
Tidligere tiders undersøgelser med spørgeskemaer, papir og blyant er derfor i stor udstrækning erstattet af højteknologiske elektroniske registreringer, internet-undersøgelser, SMS besvarelser og kvalificeret strategisk såvel som operationel rådgivning til vores kunder.
Som en del af en af verdens førende kæder af analyseinstitutter, TNS med aktiviteter i 110 lande i hele verden er TNS Gallup med forrest i udviklingen af avancerede analysemodeller, teknologier og rådgivning, som kan omdanne data og information til beslutningsklar viden.
Vi vil i nyhedsbrevet "Fra information til viden" fortælle om nutidens og fremtidens markeds- og analyseplatform og vise eksempler på de problemstillinger, TNS Gallup arbejder med for vores kunder.
I dette nummer lægger vi ud med bl.a. at fortælle om nye metoder og teknologier indenfor måling af tv, radio, dagblade og internet, af forbrugernes købsovervejelser og af den musik, vi hører. Der er også et kig ind i den nyeste forskning om sammenhængen mellem ubevidste reflekser og branding.
God læselyst!
Henrik J. Hansen
adm. direktør